Advarsel: Dette er en salat, man bliver afhængig af!

Ingredienser:

1-2 hoveder hjertesalat eller romanisalat
20 skalotteløg
Salt
6-8 nye kartofler
1 flaske Rapsolie fra Grønningegaard
Lidt spiselige blomster

Fremgangsmåde:

Kom to håndfulde salt i et ildfast fad og placer skalotteløgene heri (med skal).
Bag dem i ovnen ved 170 gr. i 45 min.
Tag fadet ud af ovnen og lad løgene køle let af.
Skær rødderne af og smut dem ud af skallen.
Skyl og pluk salaten og stil den til afdrypning i en sigte.
Skrub kartoflerne og skær dem i helt tynde skiver, evt. på et mandolinjern.
Kom kartoffelskiverne i koldt vand og lad dem udvande i 15 min.
Dup dem helt tørre på et viskestykke.
Varm olien op i en gryde, tjek med en tændstik at olien er helt varm ved at stikke den svovlfri ende ned i olien. Når det bobler omkring den, har olien den rette temperatur.
Steg kartoflerne gyldne og sprøde i olien. Kom ikke for mange i af gangen.
Læg kartoflerne på et stykke køkkenrulle og drys med lidt salt.

Honning dressing:

1/2 dl balsamico – eller hvidvins eddike
2 spsk. Dansk honning fra Kongeskovens biavl
1 spk. honningsennep fra Freja Natur
Salt og peber
1 dl Rapsolie fra Grønnigegaard
1 skalotteløg

Pil og hak skalotteløget.
Kom det i en blender sammen med de øvrige ingrediensers og blend til massen er jævn.
Smag til med eddike, salt og peber.

Vend salaten sammen med løg og dressing og pynt på toppen med kartoflerne.

Serveres til fx kylling, fisk eller jomfruhummer.

God appetit, Engvang Frugt & Specialiteter